En ny lovpakke fra velfærdsminister Karen Jespersen (V) skal forhindre islamiske parallelsamfund i at opstå i udsatte ghettoområder.
..(....)....

Folk bliver mere rabiate i ghettoer«
»En række erfaringer viser, at der er sammenhæng mellem radikalisering og sociale problemer i boligområder, og det fører altså ofte til parallelsamfund, hvor folk bliver mere og mere rabiate og tager afstand fra det danske samfund,« siger Karen Jespersen.

...(...)....

»Det er ikke lovgivning mod radikalisme, men det er for at bryde op i de miljøer, der befordrer det,« fortsætter Karen Jespersen.

Dansk Folkeparti giver deres fulde opbakning til dette forslag;

Det lyder som rigtige initiativer. Kendsgerningerne er, at det er i ghettoer og parallelsamfund, at ekstremisme fødes og terrortanker udklækkes,« siger næstformand Peter Skaarup, som dog ikke tror, at en boligpakke er nok.

»Vi er i Danmark ikke gode nok til at fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. Det gælder om alt fra sharia til straffemetoder, skilsmisseforhold og ramadan,« siger han.

Steffen Boel Jørgensen forretningsordfører fra Lejerbo i København på det udsatte boligområde i Mjølnerparken siger;

»Der er ingen tvivl om, at beboerne er afgørende for området. Det, at vi nu kan udelukke kontanthjælpsmodtagere har virket, men der er lang vej igen, før områder bliver ændret til ukendelighed,«

Det er godt med et forslag om at splitte ghetto-miljøer op i København og andre steder i landet, men at politikerne gør dette ved at inddrage minoriteternes religiøse baggrund i denne sag, er meget uacceptabelt. Politiker, der forsøger at gøre noget godt for samfundet og samtidig graver dybere kløfter, er ikke med til at løse noget, men gør det blot værre. 

Peter Skaarup, udtaler sig at man i Danmark ikke er gode til at fortælle hvad der er accepteret i Danmark...Lad mig spørge ham, hvordan han ellers havde tænkt sig at FORTÆLLE noget? Ved at være mere grov, racistisk og nazistisk i tonen uden at disse udtalelser ingen konsekvenser har for dem og hans partifæller? !

Apropos ghettoer;

Ghetto swimming pool :D

Og lige en af mine favoritter fra Akon;

Flemming Mikkelsen integrationsforsker mener at Muhammed-sagen og dansk krigsførelse  har været faktorerne bag den store vrede blandt unge indvandrere i Danmark.
Flemming Mikkelsen har i sin bog beskrevet sin frygt for, hvad dette kan udvikle sig til og han mener, at den truende politiske situation overskygger den ellers positive udvikling i integrationen. 

Terroraktionen mod Twin Towers i New York 11. september 2001 med dansk integrationspolitik anno 2008 at gøre?
Meget, faktisk. De internationale begivenheder, der er fulgt i kølvandet på terrorangrebet, er årsagen til, at Danmark i dag står med et politisk klima, der avler konfrontation og graver grøfter mellem etniske danskere og indvandrere. Risikoen for fremtidige uroligheder og i værste fald terror er overhængende.

I  bogen som han har udgivet "Indvandring og Integration,  gør han status over den forskning der er blevet foretaget på integrationsområdet helt tilbage til 1960érne fra hvor Danmark modtog de første "fremmedarbejdere" og senere politiske flygtninge fra tredje verdens lande.

Ifølge ugebrevet A4 beskriver bogen meget nøje, med grafer og tal, hvordan en befolkningsgruppe på langsom vis har roligt fundet sig til rette til at få livet til, at fungere i det nye land.
Kurverne og tallene, som Flemming Mikkelsen har medtaget i sin bog vurderer en succesfuld integration af indvandrere i uddannelsessytemet og på arbejdsmarkedet.

Han har dog også foruroligende tal, som er udgangspunktet i bogen, hvilket han mener skal tages alvorligt, som handler om unge indvandrerunge, som Danmark med sit engagement i krigsførelse i Mellemøsten har givet de unge en følelse af der står i modsætning til det etablerede Danmark, og der virker tiltrækkende i en hverdag som fortæller at man er anderledes og udenfor, mener Flemmeing Mikkelsen.

Flemming Mikkelsen siger også;

»De USA-ledede krige i Irak og Afghanistan har gjort, at islam er blevet et ideologisk samlingspunkt for mange unge indvandrere. Nu har snart en million irakere ladet livet i en krig, der har dansk deltagelse, og det er noget, indvandrere med gode følere til udlandet er meget opmærksomme på. Især de unge veluddannede. De færreste ser det som en krig mod fundamentalister og for demokrati, men alene en kamp for magt og ressourcer – med muslimer som ofre,«

Flemming Mikkelsen har også fat i en meget vigtigt detalje i dansk politik, hvor han mener, at have oplevet
en udvikling, hvor den strammeste integrationspolitik, er det afgørende i dag for, hvem der får regeringsmagten i Danmark.  Han  bruger udtrykket "indvandrerkortet", som spilles konstant i dansk politik.

Et politisk klima, hvor billedet af »dem« og »os« er blevet fremherskende. Plus, ikke at forglemme, den såkaldte Muhammed-sag om tegningerne af profeten i Jyllands-Posten, der fik demonstreret for muslimer og alverden, at vi ikke tager små­lige hensyn til religiøse minoriteter, når kampen står om vores egne helligdomme – i dette tilfælde ytringsfriheden.

»Der er blandt unge indvandrere en stor skepsis på det politiske plan over for den danske stat, ikke mindst på grund af dens tydelige engagement i USA’s udenrigspolitik. Det handler også om, hvad der foregår i Palæstina, hvor USA ensidigt arbejder til støtte for Israel. Danmark ses som led i en front mod den islamiske verden. Man holder lav profil, men utilfredsheden er stor, og mange radikale, også i danske miljøer, kunne godt tænke sig at gå videre,« advarer han. ( Læs mere på Ugebrevet A4)

Ifølge Anders Vistisen, så gør ramadanen en gruppe skolelever så trætte og uoplagte, at de skal sendes hjem i den måned, hvor muslimerne fejrer ramadanen. Men i sin kritik glemmer Anders Vistisen at tage højde for en ikke uvæsentlig del af hverdagen, nemlig det vi andre kalder virkeligheden. Som formand for en afdeling af et ungdomsparti er det nok ikke så længe siden, at Anders Vistisen opholdt sig på et gymnasium, men han har alligevel åbenbart glemt, hvordan der hele året kan se ud i en gennemsnitlig dansk gymnasieklasse eller folkeskoleklasse for den sags skyld. Her er eleverne - muslimer, kristne, jøder eller leverpostejsdanskere - ofte uoplagte på grund af for dårlig kost.

Således kan mange ernæringseksperter fortælle, at mange børn og unge spiser alt for lidt om morgenen og ikke mindst for usundt i løbet af dagen med det resultat, at de er uoplagte året rundt. Den tendens forsøger det offentlige fra tid til anden at rette op på med informationer og bedre kost i skolerne.

Men skal man følge Anders Vistisens logik, må det betyde, at danske gymnasier og folkeskoler fremover bliver støvsuget for elever, når de fleste bliver sendt hjem, fordi de ikke har fået morgenmad, eller fordi hovedparten af deres frokost indtages på den lokale grill med det resultat, at de falder i søvn, når den står på historie fra kl. 14 til kl. 15. Der kan - og skal - gøres meget for at forbedre kostvanerne hos vores børn og unge, det er Dansk Folkeparti velsagtens også enig i.

Som sagt mener jeg absolut at den fløj er løbet tør for logik overhovedet, og at man kritiserer og raser bare for at rase og blive hørt!

Men det mindste man kan forlange er vel, at vi debatterer i virkeligheden og om reelle problemer med alle børn og unges kostvaner, i stedet for at bruge ramadanen som en undskyldning for endnu en bredside mod et religiøst mindretal.

Som jeg sagde forleden til én, det er søreme dejligt at det ikke er alle danskere i landet, der ikke taler efter munden på landsbytosserne fra Dansk Folkeparti, men som godt kan skelne tingene ad, når folk ikke kan magte opgaverne, problemerne og konflikterne så føler jeg man peger skytsen mod muslimerne i landet, som man alligvel taler så meget om i medierne. Det er lettest at blive tilgivet, hvis man bare påstår og siger, det alligevel er deres skyld, ligesom med politiet, som nu er begyndt at se imamerne som deres konkurrenter :D

På samme måde som julen er en bundfæstet tradition hos de fleste etniske danskere, er ramadanen en gammel tradition og dybt rodfæstet i muslimers levevis. Det behøver det offentlige ikke blande sig i. Så længe ingen tager skade af traditionen, og eleverne kommer i skole, så tilkommer det ikke os at dømme en tradition, der har så stor betydning for så mange. Og slet ikke med den udpræget grad af vrede, intolerance og manglende forståelse for andre kulturer, som Anders Vistisen bringer for døren.

Man skulle næsten tro, at han ikke havde fået morgenmad? (JP)

Og bedre kunne det vel ikke siges, men den udpræget vrede, intolerance og manglende forståelse for andre kulturer, er en sygdom blandt alle DFér, det er ikke noget nyt, men noget de simpelthen er blevet inkarneret med. 

Er hun svaret på at være dansk....? Eller svaret på hvordan man udvikler sig som et menneske til at være arrogant, intolerant, hadsk?  Kære medborgere af landet glem ikke, at blive husket som et godt menneske og ikke som en der livet igennem har lagt op til alt det umenneskelige i livet.

Man kan naturligvis mene og have holdninger om islam, det er ikke hvad det handler om, hvad der er meget ubegribeligt er netop HADET og den løgn, der finder sted, som er en del af DFérnes værdigrundlag.

Jeg modtog en privat mail fra en af mine læsere med et link til denne statue, som i 2007 i december var blevet udstillet i Wien foran universitet. Min læser ønskede et indlæg om statuen og om mit syn på det.

Denne statue er blevet udstillet af Olaf Metzel og er blevet kaldt for ”Turkish Delight”, som skal forestille en tyrkisk kvinde – statuen er nøgen men har tørklæde på. Statuen har naturligvis vakt en stor furore i Tyrkiet og blandt tyrkere i Wien, som var oprørte over, at billedhuggeren havde fremstillet sådan en skulptur døbt som "Turkish Delight".

Det er netop mit indtryk af kunstnere, at de opfører sig lidt besynderlige, men jeg har dog respekt for kunstnere der virkelig kan udrette et stort kunstværk, som ikke forestille og udtrykker kunstnerens fortrængte perversiteter.

Det er vel imagination, at visse mennesker med fobi overfor islam godt kunne tænke sig af se muslimske kvinder afklædte og det sker aldrig, og derfor tolker jeg denne skulptur, som en erstatning for, hvad der nok ikke er virkeligt. For mig set er det bemærkelsesværdigt, at man heller vil se letpåklædte kvinder end kvinder, der vælger at skjule deres ædle dele fremfor at stille den til skue for offentligheden.

Jeg ville dog heller have set, at det muslimske samfund i Wien havde givet denne søde statue et par klædestykker og lod den være stående - så ville den nemlig ha` været meget fin.

F.eks havde Den Lille Havfrue da fået lidt mere klædestykker på end hvad hun plejede, og jeg må da indrømme, at det så meget yndigt ud :-)

J

Det må være nationens eneste juridiske firma, dannet kun af muslimske kvinder, de repræsenter den etniske og religiøse mangfoldighed indenfor den islamiske tro: Nogle af dem er tildækket og andre er ikke, men de er advokater.  Nogle er sunni og andre er shia, og der er endda én  der er glad for at være sekulær.

 Islam bliver sjældent diskuteret inde på kontoret og der bliver vist hensyn til hinandens forskellige måde at praktisere islam på.

De 6 kvinder håber at ved at have dannet "Amal Law Groups", at de vil hjælpe med at fordrive almindelige  stereotyper fastholdt om muslimske kvinder.

Janaan Hashim, som er firmaets 41 årige grundlægger, som har en blandet irakisk og skotsk-irsk oprindelse, siger;

"People think that somehow we're weak and not able to express opinions,"

Maryam Khan, 28 fra Hickory Hills siger, at der er endda folk, klienter til tider, som er overrasket over at hun er kompetent;

"People think that we are prohibited from getting an education and being engaged in society," said Khan, who says she always knew she wanted to be a lawyer.

Firmaet åbnede sidste år, men havde dette forår et stort åbent hus, som tilbyder det muslimske samfund juridiske service omkring problemer som civile rettigheder og ansættelses regulationer til straffe, familie, udlejning og immigrations love.
Klienterne  ved at når de kommer til firmaet, at de vil finde advokater som forstår dem fra et muslimsk perspektiv, siger Rima .Rima Kapitan, 27, fra Oak Park, den yngste advokat i gruppen.

"I think it's good for the community to have the opportunity to be represented by Muslims and hopefully the community will also feel empowered that six Muslim women attorneys are representing them," said Kapitan, who does not cover her hair and dresses in knee-length skirts. Of Palestinian and European heritage, she identifies herself as "culturally" Muslim.

Der kan læses mere på:

Muslim women's law firm breaks down stereotypes

Der er mange fortalere for at tage særlige hensyn til mindretal og at give disse særlig beskyttelse. Rent logisk betyder det imidlertid, at det i sig selv skulle være en kvalifikation at være få, hvilket naturligvis er noget vrøvl. Der skal udvises rimelige hensyn og gives beskyttelse til alle mennesker - uanset om de er få eller mange. Alt andet er ulighed eller det der er værre.

Michael Sandfort; Fyens Stiftstidende 11.06.2008

Vi har været meget i medierne siden vi kørte af sted i forgårs, og det fortsætter. Et par af menneskebøgerne skal interviewes til P4 Vejle i morgen, hvor lytterne vil få mulighed for at stille dem spørgsmål. Flere aviser har også henvendt sig for at få et interview.

Jeg har dog lagt mærke til, at der gennem medierne er opstået et par misforståelser omkring KULTOUR, som jeg lige vil bruge min ledige lille stund til at rette. Vi er i nogle medier blevet beskrevet som et projekt, der går ud på, at man kan lære en muslim at kende. Dette er ikke, hvad konceptet går ud på. Vi er nemlig slet ikke alle muslimer. Det går ud på, at man kan få en samtale med nogle unge fra etniske minoriteter, sådan at så mange mennesker som muligt får en førstehåndsoplevelse med os og ikke kun har mediernes billede af etniske minoriteter som informationskilde. Men vi er ikke er muslim-projekt.

I forlængelse deraf er vi heller ikke et tørklæde-projekt. Vi fører ikke nogen kamp for tørklæder eller reklamerer for tørklæder eller noget som helst af den art. Der er deltagere, der går med tørklæde, men der er ligeledes deltagere, der ikke gør (fx mig selv). KULTOUR går som sagt ud på at skabe dialog mellem majoritetsbefolkningen og os som minoritetsunge, og det er det. Herunder kan man så diskutere tørklæde, ligesom man kan diskutere uddannelse, historie, kultur, samfund og alt muligt andet.

I morgen er det Kolding, hvor vi sidste år havde en rigtig sjov aften. Men først til aftenens fodboldkamp, som vi er så priviligerede at måtte se i stedets helt egen private biograf. Og der bliver heppet heftigt på Türkiye :D

Bloggeren Amila Bosnaee er en af initiativtagerne til KulTour, som igen lancerer deres spændende projekt, hvor de giver muligheden for at låne et menneske og lade ham/hende fortælle sin historie og du endda får mulighed for at stille en masse spørgsmål og dermed få afprøvet dine store og uhyggelige fordomme;

Så ruller KULTOUR igen land og rige rundt. Denne gang i sidste uge af juni, uge 26, fra d. 23.-30. juni.
KULTOUR er et menneskebibliotek, hvor bøgerne er levende, unge mennesker. Mere præcist 20 almindelige unge danskere af anden etnisk oprindelse i alderen 17-30 år, der alle vil fortælle deres 20 ualmindelige historier. I biblioteket kan interesserede låne bøgerne og høre deres historier, stille deres nysgerrighed og afprøve deres fordomme: Lån et menneske – og blive klogere.

KULTOUR medbringer en indbydende læsesal, etiske låneregler, samt en lokal bibliotekar der guider låneren til den rigtige ”bog”, og udsteder lånerkort, alt sammen for at gøre mødet mellem danskere og nydanskere let og ukompliceret. Det er vores filosofi at interaktion skaber bedre integration.

Menneskebiblioteket er mobilt, og kører derhen hvor danskere naturligt opholder sig: KULTOUR-bussen rammer således på 7 dage i juni 2008 en række større danske byer og giver alle danskere muligheden for at blive klogere i mødet med andre kulturer.

Og jeg kan allerede oplyse, at de er i København på Rådhuspladsen (23. juni kl. 16-19).

Læs mere og se hvordan og hvorledes det foregår på KulTours side: KulTour

Jeg vil hermed ønske alle mine bloglæsere og fans et stort tillykke med Grundloven. :)

I dag er det grundlovens føs´dag og grundloven er ikke noget jeg i min hverdag sådan set tænker på, men den er der, og er gældende over alt i det danske kongerige!!

Grundloven sætter visse rammer for den personlige frihed, og udgør det juridiske grundlag for demokratiet og beskytter os borgere af kongeriget Danmark!
Den skulle gerne beskytte os alle borgere af hvad jeg går ud fra uanset etnicitet og religiøs baggrund mod populister og de politiske mørkekræfter i Danmark, som kunne nære nogle onde hensigter og epidemiske tanker (Villy Søvndal) om at krænke det enkelte individs personlige frihed!

Hvad forkæmperne for demokratiet altid har eksploiteret fra Grundloven har været, at de har villet kæmpe en brav kamp mod dem, der har villet krænke ytringsfriheden, og det blev nærmest til en parole blandt fremtrædende politikere, at stå i spidsen for kampagner tilsigtet minoritetsgrupperne for derved at sige, at det var en kamp i ytringsfrihedens navn.

Demokratiet og ytringsfriheden skal beskyttes og bevares fra de kræfter der vil det til livs, men mon grundloven er kun begrænset til det at være ytringsfrihden? Hvad med de øvrige frihedsrettigheder som er skænket os borgere i landet, hvorfor bliver disse fejet af vejen og desperate forsøg på at vedtage grundlovsstridige love bliver sat i værk selvom eksperter råber vagt i gevær om at det er love der ikke kan gøre sig gældende i henhold til grundloven?

Grundlovens føs’dag blev overalt i landet fejret, men mon grundloven er vellidt af alle politikere tænker jeg på? Den må da være en hæmsko for politiske mørkemænd, når de skal makke ret efter grundloven hver gang de har grumme tanker om at vedtage en lov, der har til hensigt at indskrænke den personlige frihed , hvor endda visse ekstremistiske kræfter, der sidder i mørkekammeret på Christiansborg ikke kan udleve deres perversioner om det ene indgreb mod det andet, mod dem de til evigheder har på deres dagsorden…?!

Jeg vil vove mig så langt hen og sige, at de visse hykleriske danske politikere der i dag har holdt deres taler på vegne af Grundloven afskyr muligvis grundloven og har mange undvigelsesmanøvre for at komme uden om dennes bestemmelser, men fejrer det og holder taler for hykleriets skyld!
Endnu igen tillykke med grundloven i dag, det har været en mægtig god dag, og I vil næppe vide, hvordan jeg har fejret min Grundlov, men hyggeligt har det være helt bestemt! ;)

Den kurdiska filmfestivalen inleddes med "Vinterland" från regissören Hisham Zaman, född i den irakiska delen av Kurdistan och utbildad i Lillehammer. Det är en 52 minuter lång, eller kort beroende på hur man upplever det, finstämd saga. I knisterkalla Nordnorge lever Renas, en glatt integrerad flykting från Kurdistan, i ett öde brunt trähus med en telefonautomat om knuten. Genom hela filmen skräller automaten ilsket, särskilt på kvällarna eller nätterna, och familjen i Kurdistan ringer med löften, hot och lyckönskningar.
Renas har egentligen förlikat sig med exilen i snön, men för att fullborda sitt liv vill han gifta sig. Med familjens hjälp har han hittat en kurdisk kvinna, Fermesk, som nu skall ansluta sig till livet i det bruna huset. Scenen där Renas förklarar för den nordnorske tjänstemannen hur han kunnat ingå ett giftermål på distans, utan att någonsin ha träffat Fermesk, är symptomatisk för filmens humoristiska underton. På uppstudsig norska, ett språk som hursom förmedlar ett visst mått av bekymmerslöshet, förklarar Renas hur de har utväxlat först foton, sedan brev och slutligen ringt varandra. Saken är biff. Och den grådaskige tjänstemannen nickar och säger att jo, ha må väl ta och styrka att Fermesk är Renas "kuna", de är ju uppebarligen förälskade. Som betraktare vet man inte vad som känns mest absurt, giftermålet eller byråkratin.

De både familjerna tycker sig ha gjort en bra deal och Renas väntar med spänning på sin kurdiska brud. Problemen tar vid när de inte fullt så unga (längre) brudparet träffar varandra för första gången, på den sjabbiga flygplatsen. Verkligheten motsvarar inte de foton som utbytts och de blyga ömhetsförklaringarna per telefon byts mot svald men illa dold besvikelse. Så spetsas berättelsen till, två främlingar stöts och blöts mot varandra i den förbannade snön som aldrig smälter medan deras familjer fortsätter sin telefonterror. Slutet är lika väntat som befriande och Vinterland är en feel good film. Jag personligen gillar den typen av opretantiöst berättande, som ofta förmår att förmedla den större kontextens allvar utan att skriva publiken på näsan.

Efter filmen har publiken chans att ställa frågor till regissören. Och som på beställning räcker en tysk gäst upp handen och tematiserar trevande hur "intressant" det är att Zaman valt att porträttera Fermesk som "en såpass emanciperad kvinna", för det handlar ju ändå om det här med Heder och Äktenskap och Kulturen, Den Andra Kulturen. Jag kommer på mig själv med att nästan föregå regissörens egna svar med den retoriska frågan om vi verkligen har sett samma film. Förutom att visa prov på grovhuggna fördomar om människor och kulturer bortom Västeuropas gränser tycks gästen ifråga helt ha missat att Vinterland inte handlar om vare sig arrangerade äktenskap, exilens börda eller den norska asylpolitiken. Den bara hämtar sitt bränsle där.

Den här typen av välmenta men fördomsfulla frågor är symptomatiska för det moderna skillnadstänkandet. Det har blivit oföreställbart att en kvinna från Kurdistan, som låter gifta sig på distans, också kan besitta en helt vanlig självkänsla. Eftersom karaktären nu uppenbarligen gör det, måste det etiketteras som emancipation. Så blir det möjligt att förstå Fermesk som tillhörandes Oss, det vill säga de upplysta (västerländska) kvinnorna, och hennes systrar som kvarblivna i de Andras hage.

Frågan och regissörens Hisham Zamans trevande svar (som gick ut just på det allmänmänskliga i att få sina förhoppningar krossade) är därtill lysande exempel på vad Alexander Motturi har beskrivit som etnotism. Lika oföreställbart som det är att en Fermesk kan hysa samma självkänsla som en Stina, Anna eller Maria, lika svårsmält är det att en Hisham Zaman helt sonika har gjort en feel good film. Den måste liksom rymma en djupare politisk utsaga, eller? Zaman är ju ända en invandrarregissör.

Missförstå mig rätt här: Vinterland har förvisso en politisk inramning. Mig gick till exempel följande stilla parallell inte obemärkt förbi: i scenen där Fernas ska slakta det obligatoriska lammet inför giftermålet figurerar en renskötare och hans familj. De bistår Fernas med information om i vilken riktning Mekka kan tänkas ligga samt en ordentlig slaktkniv - och de är samer. Här slås en tyst bro mellan befolkningsgrupper som drivits på flykt och utsatts för kulturell utrotning.

Men sammantaget är Hisham Zamans Vinterland en kurdisk-norsk saga, utan anspråk på att förklara något annat än de många dråpliga situationernas inneboende komik, värme och sorg. Det räcker gott och väl.

Jag har skrivit mer om både den kurdiska diasporan och etnotism för den svenska tidsskriften politiken.se

Intressant? Läs även andra svenska bloggares åsikter om Kurdisk film, Kurdistan, Berlin, Etnotism, Alexander Motturi, skillnadstänkande, samer

For et par år siden en dejlig sommerdag, hvor min veninde og jeg cyklede  ved siden af hinanden, og havde en meget dyb samtale, og mens vi var så grebet af vores samtale på vej cyklende op af en lille bakke, kørte der en dansk mandlig cyklist forbi os og ringede højt flere gange med ringeklokken.

Min veninde og jeg havde fået et chok, og med det chok jeg havde fået slingrede jeg på cyklen og kørte lidt ind i min veninde, som nu også var begyndt at slingre, jeg forsøgte at rette op på cyklen, men min veninde var en anelse sur, for det første havde han afbrudt vores dybe samtale og for det andet var det næsten gået galt, at vi nærmest væltede ned af vores cykler ,  at hun løftede sin højrearm og råbte  ”DIIIIIN RAAAAAACIST ” efter manden, mens hun stadig ikke havde fået balancen på cyklen.

Jegvar helt færdig af grin for det første var vi ved atvælte ned af vores cykler og for det andet bliver der råbt racist efter en mand, som stille var kommet kørende og ringede med sin ringeklokke.

Jeg spurgte hende efter at jeg havde grint halvfærdigt, hvordan hun vidste at han var racist? Det var jo vores skyld, at  vi havde kørt ved siden af hinanden uden at have lagt mærke til, at han kom cyklende med fuld fart, og hun sagde grinende, det var vel det hun kunne finde på at sige.

Her forleden  cyklede jeg med en kollega , hvor vi igen cyklede ved siden af hinanden, og jeg fortalte hende om den episode min veninde og jeg havde haft, og jeg sagde at vi lige skulle være opmærksomme, så det ikke skulle ende som den episode, som vi havde haft.

Vi var flade af grin, og hun fortalte mig at hun også i ny og næ blev kaldt for at være racist, og fortalte selv en episode om da hun var i vaskeriet for at vaske tøj, hvor indvandrer børn var kommet  i vaskeriet for at drikke  vand, fordi de var ude at lege i gården, fordi de ikke ville tage hele vejen hjem havde de åbenbart til vane at drikke vand fra den nærmeste vandhane som var fra vaskeriet, men hun havde nægtet dem adgang og bad dem om at smutte, hvor de s¨å havde kaldt hende for at være en led racist.

 Vi var flade af grin, og jeg spurgte hende om hun ikke havde fortalt ungerne, hvem hun plejede at hænge rundt sammen med? Man kan næppe være en racist, når hun bruger det meste af sin tid sammen med mig. :D

Danmark er måske et fjendtligt land mod alt det fremmede som danskere mener virker trruende for deres land, deres værdier og deres kultur, og jeg synes også tit at visse danskere virker  racistiske og meget fjendtlige, men man skal passe på med at kalde folk for racister , fordi man blot skal kalde dem for et eller andet eller fordi man normalt forbinder danskere med det at de er racistiske, og på den måde bliver ordet racist også udvandet.